Hvad er OSINT – og hvorfor er det vigtigt
Open Source Intelligence (OSINT) dækker over indsamling og analyse af information, der er offentligt tilgængelig – i dag primært online. Det omfatter alt fra nyhedsmedier, sociale medier og satellitdata til offentlige publikationer og alle andre lovligt tilgængelige kilder.
OSINT’s historiske udvikling
Ideen bag OSINT er ikke ny. Sovjetlederen Leonid Bresjnev sagde engang: “Jeg har ikke brug for spioner – jeg læser The Times.” Det understreger, hvor langt tilbage det går at betragte åbne kilder som en efterretningsmæssig værdi.
I den digitale tidsalder er mængden af tilgængelig information større end nogensinde, hvilket drastisk har øget OSINT’s betydning. Analytikere kan trække på enorme mængder data fra steder som sociale medier, nyhedsrapportering og brugerproduceret indhold.
Folkelige bevægelser som Det Arabiske Forår i 2010’erne viste tydeligt, hvordan onlinekommunikation og sociale medier både former begivenheder og giver udefrakommende et indblik i igangværende større forandringer, som ellers har været svære at få indsigt i. Med OSINT har vi fået en struktureret metode til at få indblik i og analysere denne slags data.
Fremtiden for OSINT
Mængden af online information vokser med en stadig overvældende hastighed. Det, der tidligere var en styrke for OSINT – den store volumen – er nu ved at blive en udfordring, da mængden af data langt overstiger, hvad analytikere kan håndtere på egen hånd.

Brugen af kunstig intelligens (AI) er én måde at håndtere denne udfordring på. Automatiseret indsamling, filtrering og mønstergenkendelse kan reducere den indledende arbejdsbyrde og frigøre tid til at analytikerne kan fokusere på opgaver, der kræver menneskelig involvering, som fx kildeverificering, kontekstualisering og udarbejdelse af grundige vurderinger.
Så hvorfor er det relevant for dig?
Open Source Intelligence (OSINT) er ikke længere begrænset til militære eller politimæssige sammenhænge. Anvendelsesmulighederne omfatter nu blandt andet cybersikkerhed, forretningsanalyse, markedsresearch, journalistik samt personlige og akademiske undersøgelser. I en virksomhedskontekst kan OSINT understøtte databaserede beslutninger ved at hjælpe organisationer med at overvåge offentlighedens opfattelse af dem, identificere markedspotentialer, forstå forhold i forsyningskæden eller få indsigt i konkurrenternes aktiviteter.
Virksomheder kan bruge offentligt tilgængelig information til at vurdere kundernes holdninger på sociale medier, identificere potentielle risici eller bedrageri, eller undersøge potentialet for nye markeder via lokale rapporter, online diskussionsfora eller offentlige registre. I forbindelse med fusioner og opkøb kan OSINT bidrage til due diligence ved at fremhæve forhold eller forbindelser, som ikke nødvendigvis fremgår af formelle dokumenter.
Journalister bruger OSINT til at bekræfte oplysninger og undersøge komplekse historier, mens forskere anvender det til at understøtte akademisk eller politikorienteret arbejde. Ved at trække på frit tilgængelige kilder kan organisationer og enkeltpersoner opnå en stærkere forståelse af deres omgivelser, forudse potentielle udfordringer og træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag – uden at skulle gøre brug af indgribende metoder. Denne brede anvendelighed gør OSINT til et værdifuldt værktøj på tværs af mange forskellige sektorer.
Undgå disse faldgruber på din OSINT-rejse
Undervejs når du udvikler dine OSINT-færdigheder, kan det være nyttigt at have følgende udfordringer for øje:
- Stilstand: Gennemgå og opdater løbende dine kilder. Det digitale landskab udvikler sig hurtigt – det samme gør værktøjerne. Hvis du læner dig for meget op ad ét enkelt værktøj, kan du blive udfordret, hvis det pludselig bliver utilgængeligt eller begrænset.
- Kommunikationsevner: At kunne præsentere dine resultater klart er lige så vigtigt som at indsamle dem. Skriftlige rapporter, briefinger og visuelle præsentationer spiller alle en vigtig rolle i at sikre, at dit arbejde og resultaterne heraf bliver forstået og brugt.
- Generalist rolle: OSINT dækker et bredt felt, og det er svært at mestre dem alle. Hvis du fokuserer på specifikke ekspertiseområder (fx geolokation,finansiel efterforskning, dark web-research, dataudtræk eller automatisering), kan du skabe større værdi og levere mere handlingsorienterede anbefalinger.
Hvorfor vælge Munintel?
Munintel tilbyder ekspertviden og services på en lang række områder inden for OSINT, herunder analysearbejde, annonceteknologier, dark web research, bevisindsamling, sociale medier og billedanalyse. Med denne ekspertise kan I styrke kvaliteten af jeres efterretnings- og analysearbejde samt træffe mere kvalificerede beslutninger, uanset kontekst.
Derudover tilbyder Munintel praktisk OSINT-undervisning, som er designet til at opbygge færdigheder, der kan anvendes i professionelle sammenhænge, og som hjælper både enkeltpersoner og organisationer med at udvikle strukturerede tilgange til indsamling og analyse af offentligt tilgængelig information.
Hvis du har spørgsmål, så send meget gerne en besked her så vender vi tilbage til dig.